LOGE NR. 18 ABSALON

Hvem var Absalon ?

 

Absalon (1128 – 1201) var dansk Ærkebiskop og Statsmand; han blev født i Fjenneslev ved Sorø som søn af den sjællandske herremand Asser Rig, der atter var søn af Skjalm Hvide. Han opdroges sammen med sin ældre broder Esbern Snare og den senere Kong Valdemar d. 1. Han udmærkede sig tidligt både i legemlig og åndelig virke, - studerede nogle år i Paris, kom tilbage ca. 1156 og sluttede sig til Valdemar i kampen om Danmarks trone. Efter vennens sejr blev han i 1157 valgt til Biskop i Roskilde. I de følgende år tog han den store opgave på sig at samle Danmark til kamp mod Venderne; - han slog dem i 1158 ved Boslunde; Rügen erobredes i 1160 og erobringen sikredes ved den glansfulde ekspedition i 1169.

At Absalon har reddet Danmark for opløsning udefra, lader sig ikke betvivle. Og han arbejdede videre på at befæste kongedømmet og skabe det en støtte i en fast hær og flåde. Kystforsvaret sikrede han ved anlæg af borge; af disse er havn – senere København den mest berømte. Absalon var imidlertid også en tro Kirkens tjener og virkede navnlig ivrigt for anlæg af klostre. I 1177 valgtes han meget mod sin vilje som Ærkebisp i Lund.

Under Valdemar 1’s søn Knud steg Absalons magt yderligere. Han står ved siden af Eskild som periodens mest fremragende Kirkemand, Kriger, Organisator, Lærd; - og på hans foranledning skrev SAXO sin Danmarkshistorie. Han døde i Sorø og ligger begravet i Kirken.  

Hele Valdemarsperioden står stadig for os danske som en guldalder i dansk historie; så vi er ret glade som Odd-Fellow loge at bære det stolte navn ABSALON.

Af

Br. 2. storrepræsentant
Kaj Andresen
August 2004

 

Tilbage til forsiden